Karriere
Job hos os
I Kullegaard har vi en bred sammensætning af kompetencer. Vi er konstruktører, arkitekter, tekniske designere og en række specialister inden for udvalgte fagområder.
Vi kombinerer teknisk forståelse og processtyring med arkitektonisk vision for at sikre løsninger, der fungerer i praksis.
Vores solide fundament bygger på stærke relationer, både til vores kunder og til hinanden. Vi arbejder i en ukompliceret organisation med en åben kultur, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor du som medarbejder får mulighed for at tage ansvar og udvikle dig.
Hos os afhænger ansvar ikke af anciennitet eller alder, men af engagement. Har du lysten og evnerne, får du plads til at præge projekterne og drive dem fremad.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på projekterne gennem et fleksibelt samarbejde og med en dyb menneskelig indsigt. Derfor lytter vi til og udfordrer både hinanden og de mennesker, der skal leve og arbejde i de bygninger, vi skaber.
I Kullegaard arbejder vi med projekter, der både er alsidige og komplekse. Vi ved, at det kan gøre opgaverne udfordrende. Derfor er det vigtigt for os at give dig de bedste rammer for at yde dit bedste i en hverdag, hvor faglig stolthed og trivsel går hånd i hånd.
Ledige stillinger
Sparring og dialog
Står du over for et projekt, der kræver byggeteknisk viden, deler vi meget gerne ud af vores erfaring. Vi har både bygningskonstruktører og arkitekter i huset samt specialister inden for bæredygtighed, brandrådgivning og life science, der kan bidrage efter behov. Skriv til os på arkitekter@kullegaard.dk eller ring på +45 59 43 17 41, så vi sammen kan afklare, hvordan vi bedst kan hjælpe dit projekt videre.
