For os er det vigtigt at skabe rammer for nærvær mellem vores kullegaer og samtidig give plads til nysgerrighed, inspiration og ny viden, som vi kan tage med os i vores rådgivning til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.
Det gør vi eksempelvis gennem vores studieture, og sådan en er vi netop hjemvendt fra.
Vi har været et smut til Nordens Venedig, Stockholm, hvor vi oplevede byens inspirerende traditioner inden for byggeri og arkitektur.
Stockholm balancerer mellem at bevare historiske bygninger og samtidig fremme moderne arkitektur med integration af den omkringliggende natur. Vi har på turen fået et inspirerende indblik i både transformationer og nytænkning af eksisterende byggerier samt innovative løsninger inden for nybyg og byudvikling.
Vores studieture giver mulighed for masser af socialt samvær, mens vi i fællesskab udfordrer hinanden på måden, vi tænker rådgivning og arkitektur.
Denne tilgang er med til at sikre, at vi altid er klar til at møde fremtidens behov med integritet og omtanke.