











Maskinværkstedet
Kullegaard har været totalrådgiver på istandsættelsen af maskinværkstedet på havnen i Holbæk, der er forvandlet til et kulturhus til brug for byens borgere og gæster.
Den bevaringsværdige bygning er blevet totalrenoveret med udgangspunkt i dets historie og med respekt for husets oprindelige funktion. Det betyder blandt andet, at nogle af værkstedets oprindelige arbejdsredskaber er fastholdt i den nye indretning.
Visionen har været at skabe et hus som samlingspunkt for en lang række forskellige arrangementer og begivenheder for både private og erhverv samt kulturelle oplevelser som koncerter, foredrag og lignende. Derudover bliver kulturhuset en del af byens officielle begivenheder, der afholdes hen over året. Bygningens nye funktion betyder, at fx akustik har været en af de væsentlige faktorer ved gennemførelse af transformationen af det gamle maskinværksted.
Adresse: Havnevej 7, 4300 Holbæk
Bygherre: Henrik Nielsen og Poul Bøje Nielsen (SuRi A/S)
Omfang: 370 m²
Periode: 2016
Byggesum: 3,5 mio. kr.
Rådgivning: Totalrådgivning
Samarbejdspartnere: Klaus Nielsen A/S, HM Gruppen A/S