Holbæk HavneBy

Holbæk HavneBy er en del af udviklingsplanen omkring havneområdet i Holbæk, og ønsket er at styrke livet og forbindelserne på tværs af havnen. Projektet indeholder en landskabsplan til et nyt bolig- og erhvervsområde centralt beliggende på Holbæk Havn. Der etableres taghave på dæk over et større detail- og parkeringsområde. Haven fungerer som et semi-offentligt landskabsrum, hvor det er muligt at slendre igennem. Temaet og motivet er de spredte klitter og fyrretræer, og beplantningen skal give foranderlige oplevelser hen over året. Adgangen til taghaven sker ad fire store trapper, der leder op til 1. etage og er forbundet til en lokal sti langs havnen. I de to taghaver etableres legepladser, som kan benyttes af beboere og andre brugere af havnen. I projektet er der fokus på at danne nye mødesteder ved havnen, og der etableres nye byrum og torvefunktioner i tilknytning til Havnebyen. En ny overdækket markedsplads samt nye belægninger, siddemuligheder, spisesteder og caféer vil blandt andet danne rammerne om et styrket byliv og identitet på havnen.

Adresse: Kanalstræde 5, 4300 Holbæk

Bygherre: Holbæk HavneBy A/S, Vestsjællands Almene Boligselskab

Omfang: 9.600 m²

Periode: 2015-18

Byggesum: 150 mio. kr. (samlet bygge- og anlægssum)

Rådgivning: Landskab, underrådgiver, skitseforslag til udbudsprojekt

Samarbejdspartnere: Advodan I/S, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (byggelånsyder), G.V.L. Entreprise A/S, GK Rør ApS, Jan Henriksen ApS, Klaus Nielsen A/S, LM BYG A/S, Multi-Tech A/S, Pro Ventilation A/S