Oversigtsbillede af Glumsø

Glumsø

Birch Ejendomme opfører 66 boliger i Glumsø. Boligerne opføres som forskudte rækkehuse i forskellige boligtyper. Boligerne er tilpasset de forskellige livssituationer som de fremtidige beboere befinder sig i. Det betyder at der tilbydes boliger i størrelserne 65, 75, 85, 95, 110 og 125 m².

Hele boligkvarteret spreder sig ud over knap 30.000 m². Boligerne er bygget efter princippet om bedst mulige dagslysforhold, og materialer som kræver minimalt vedligehold. Grunden stiger med 10 meter fra ende til anden og boligområdet forholder sig aktivt til denne terrænforskel, ved at placere sig enten på langs eller på tværs at højdekoterne.

Landskabsarkitekturen
Landskabet omkring bebyggelsen udgøres af private haver og terrasser i åben forbindelse med fællesarealerne mellem bebyggelsen. Der er fokus på at bevare de eksisterende træer i området og samtidig gøre brug af de planter, som naturligt findes i området. Der etableres grønne kiler, som lader den tilstødende beplantning trække ind i området.

Kullegaards rolle
Vi varetager en komplet totalrådgivningen på projektet herunder projekteringsledelsen i forbindelse med dispositionsforslag, projektforslag og myndighedsprojekt, udbuds- og udførelsesprojekt. Vi varetager desuden projektopfølgning ved ibrugtagningstilladelse. Ligesom vi varetager arbejdsmiljøkoordinering (P).

Adresse: Søpark Alle 1, Glumsø

Bygherre: Birch Ejendomme

Omfang: 29.360 m² / 66 boliger

Periode: 2021-23 (forventes Afleveret sep.2023)

Byggesum: 130 mio. kr.

Rådgivning: Totalrådgivning

Samarbejdspartnere: Henry Jensen A/S, Niras A/S