Børnehuset Firkløveren

Tilbygning og renovering af det gamle rådhus i Tølløse.

I en eksisterende bygningskrop fra 60’erne indrettede vi 3 vuggestue stuer og en stue til dagplejen med personale- og fællesfaciliteter. Udgangspunktet var bygningens rytme med søjler i fast modul samt bygningens orientering mod udearealer og solens gang på himlen. Bygningens bruger var med i disponeringen af bygningen fra starten og medvirkede til et gennemtænkt resultat. Lyse vinkelstuer blev flettet ind i hinanden med god adgang til både fælles- og uderum. Gulvet er beklædt med støddæmpende linoleum i varme farver og centralt i bygningen runder en bræddebeklædt væg fællesrummet af. Personalet fik samlet sine aktiviteter i husets østligste del med god kontakt til ankomstarealet.

Adresse: Hjortholmvej 9, 4340 Tølløse

Bygherre: Holbæk Kommune

Omfang: 500 m²

Periode: 2007-08

Byggesum: 6 mio. kr.

Rådgivning: Totalrådgivning

Samarbejdspartnere: AH Byg ApS