Bioteknologisk virksomhed
Funktion
Laboratorier og kontorer
Bygherre
Fortroligt
År
2017-21
Lokation
Danmark
Omfang
800 m²
Anlægssum
Fortroligt
Entrepriseform
Fag-, stor og hovedentreprise
Ydelser
Totalrådgivning
Opdatering af laboratorier og kontorer
Modernisering af laboratorier til avanceret forskning
Kullegaard har ydet totalrådgivning for en førende biotekvirksomhed i forbindelse med en omfattende ombygning og modernisering af laboratorier og kontorer. Projektet havde til formål at skabe tidssvarende faciliteter, der understøtter avanceret enzymforskning.
Som del af moderniseringen er der:
– Renoveret og etableret 30 vådlaboratorier fordelt på 800 m²
– Integreret avancerede ventilationssystemer til styring af lufttryk
– Implementeret kemikalieresistente overflader og specialtilpasset laboratorieinventar
– Skabt en fleksibel og fremtidssikret indretning baseret på brugernes behov
Derudover er laboratorierne optimeret til at overholde gældende GMP-krav og specifikke regulativer for håndtering af enzymer og kemiske processer.
Brugerinddragelse sikrer optimale arbejdsgange
For at sikre en optimal funktionalitet blev der gennemført en intensiv brugerinddragelsesproces. Laboranter og forskere bidrog til at definere:
– Krav til ergonomi og arbejdsmiljø
– Behov for specialfunktioner som laboratorier med undertryk, overtryk eller nitrogen
– Optimal placering af inventar, herunder stænkskabe, arbejdsborde, vaske o.l.
Denne proces har resulteret i laboratorier, der understøtter effektive arbejdsgange og sikker korrekt håndtering af følsomme materialer.
Effektiv proces minimerede produktionsstop
For at sikre en problemfri overgang og minimere forstyrrelser i den daglige drift blev projektet gennemført i etaper. Dette omfattede:
– Tidlig inddragelse af leverandører af laboratorieudstyr for optimal integration
– Koordinering mellem byggeriets faser og forskningsaktiviteter
– Løbende kvalitetssikring for at sikre driftssikkerhed og overholdelse af regulativer
Den etapeopdelte proces sikrede, at forskningen kunne fortsætte uden afbrydelser, og at de nye laboratorier blev taget i brug til tiden og inden for budgettet. Desuden medførte den tidlige inddragelse af leverandører en hurtigere idriftsættelse af udstyr, hvilket reducerede overgangsperioden markant.
Kullegaards rolle som totalrådgiver
Kullegaard har varetaget den komplette totalrådgivning fra start til slut, herunder:
– Projekt- og projekteringsledelse
– Arkitektrådgivning og laboratoriedesign
– Koordinering af styre- og brugergruppe
– Udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrahering med entreprenører
– Byggeledelse, fagtilsyn og sikkerhedskoordinering
– Kvalitetssikring, afleveringsforretning og 1-års eftersyn
Projektet blev udført i tæt samarbejde med specialiserede laboratorieentreprenører og leverandører af teknisk udstyr.