Medicinalproducent
Funktion
Life Science
Bygherre
Anonym
År
2022-25
Lokation
Danmark
Omfang
2.500 m²
Entrepriseform
Totalentreprise
Ydelser
Totalrådgivning
Totalrenovering af laboratorier og kontorer
Medicinalvirksomheden udfører en sammenlægning og totalrenovering af laboratorier og kontorer i deres udviklings- og forsøgsbygning som består af et hovedhus og to sidefløje. I stuen ligger en nedskalleret minianlæg til produktion af tabletter, hvor der testes og fremstilles, inden tabletterne skal godkendes til at blive produceret i stor skala.
Bygningen er på 4 etager og rokaden betyder, at laboratorier fra alle etager samles på den 1000 kvm. store første sal. Kontorfaciliteter for akademikere og laboranter samles i fløjen længst væk fra de støjende laboratorieaktiviteter. Den nye placering af kontorfaciliteterne er til gavn for samarbejde og udveksling omkring projektorienterede forløb. Der etableres bedre adgangsforhold med optimerede glasparti for at øge samarbejdskraften i huset og afhjælpe kulden i indgangspartiet.
Vi har varetaget brugerinvolveringsprocessen (herunder koordinering og information), der har ledt frem til, at faciliteter der tidligere var spredt over to etager, kan samles og optimeres, således at alle aktiviteter kan være på én etage i bygningen. Det drejer sig udover kontorfaciliterer om 15 til 20 laboratorier af forskellige størrelser med faciliteter som eksempelvis røgten og vaskeri til laboranternes udstyr. Dertil er forskningslaboratorier, hvor der laves tests og udvikling af deres produkter. Opgaven har hertil bestået i indarbejdelse af Lundbecks rummanual til indretningen, hvor vi sikrer at det nødvendige udstyr som eksempelvis vaske, mulighed for renskyl og andet sikkerhedsudstyr opfylder de gældende krav til sikkerhed og rengøringsvenlighed.
Samtidig er indretningen med til at optimere arbejdsgangen, og den tager derfor udgangspunkt i laboranternes daglige arbejde. Brugerne af laboratorierne er involveret i programmeringsfasen, hvor der løbende holdes møder for at optimere rummanualen. Det har blandt andet resulteret i opførelsen af en rentvandshane samt opførelse af et vakuumsystem, der kan suge atmosfærisk luft ud af beholdere, og muliggøre at der opstilles maskiner, der kører på vakuum.
På 1. sal ligger desuden mindre omklædningsfaciliteter, da der er behov for omklædning til flere af laboratorierne.
De resterende etager i bygningen har gennem hele processen været i drift, hvilket har resulteret i byggeledelse med omfattende planlægning for at sikre klare kommandoveje, tydelige grænseflader og ekstra stærke støvvægge inden man lukker for strømmen og går i gang.
Disclaimer: referencen er anonym og billedet er AI-generet ud fra kundens ønske om diskretion.









