Adams Have

Funktion

Boliger

Bygherre

MNV Bolig

År

2023-25

Lokation

Jyderup

Omfang

4.800 m² / 57 boliger

Samarbejde

EBH-Byg, Henry Jensen

Entrepriseform

Totalentreprise

Ydelser

Arkitektrådgivning

Ny boligafdeling i spirende kvarter

Adams Have er en ny bydel i Jyderup. Bydelen er et mix af private ejerboliger og almene lejeboliger med gode udearealer og grønne cykelstiforbindelser til Jyderup – en bydel med plads til både privatliv og fællesskab. Afdelingen består samlet af 8 rækkehuse i ét plan. Kullegaard rådgiver på de almene boliger.

Etape I består af 41 almene boliger, fordelt på 19 familieboliger, med plads til såvel familien som de aktive seniorer, der alle ønsker det tættere fællesskab, samt 22 ældreboliger til bydelens ældste beboere. Ældreboligerne giver mulighed for, at både par og enlige kan blive boende i eget hjem i længere tid. Boligerne stod klar til indflytning i juli 2025. Bebyggelsen består også af et moderne fælleshus på 95 m², der bliver omdrejningspunktet for aktiviteter, samvær og sociale relationer. Fælleshuset indeholder anretterkøkken, toiletter og et gæsteværelse til glæde for alle beboere i og skal fremme tryghed og fællesskabsværdier.

Etape II består af 17 boliger, som er fordelt på 7 almene boliger og 10 ældreboliger. De står klar til indflytning i januar 2026.

Bygningerne er disponeret, så der opstår forskellige kig gennem bebyggelsen der giver visuel kontakt til den grønne beplantning, som ligger uden for projektområdet, samt til det store fælles grønne område. Vejene suppleres med parallelparkering i lommer langs vejen. Fortovene føres bag parkeringslommerne for at skabe en sikker færdsel. Langs vejene er der enten fortov eller rabat med enggræs. Stier til boligerne skal understøtte konceptet om et social liv. Ved hver bolig etableres fliseterrasser mod adgangsvejen og mod grønningen, så der bliver mulighed for at nyde solen i løbet af dagen.

Regnvandslavningerne fremhæver og understøtter landskabets nuværende og fremtidige topografi, og vandet kan bruges som en attraktion og ressource for bebyggelsens grønne landskabsrum, mens det nedsiver og/eller tilbageholdes. Der vil kunne anlægges grøfter langs fortove, hvis der bliver behov for det i forbindelse med håndteringen af regnvandet.

Kullegaards rolle
Vi varetager projekteringsledelse, projektering og arbejdsmiljøkoordinering (P), myndighedsprojekt, udbudsprojekt og udførelsesprojekt, LCA-beregninger, ibrugtagningstilladelse.

Plejecenter Samsøvej

Sparring og dialog

Står du over for et projekt, der kræver arkitektfaglig eller byggeteknisk viden, så deler vi meget gerne ud af vores erfaring. Vi har også specialister inden for f.eks. bæredygtighed, brandrådgivning og life science, der kan bidrage, hvis der er behov for det. Skriv til os på e-mailadressen arkitekter@kullegaard.dk eller ring til os på +45 59 43 17 41, så vi i fællesskab kan afklare, om vi skal hjælpe dit projekt på vej.