
Milepæl i byggeriet Galaxen
Den 1. marts blev der afholdt rejsegilde på byggeriet Galaxen – et nyt børnehus i Jyderup. Projektet opføres for Holbæk Kommune i samarbejde med Dauerhøj Erhvervsbyg, Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører og Thing & Brandt Landskab. Både borgmester, kommende brugere og samarbejdspartnere var samlet på dagen for at fejre projektets milepæl.
Til efteråret kan de forventningsfulde børn og personale flytte ind i de nye faciliteter, som udover at leve op til kravene for en moderne børneinstitution også har fokus på energieffektivitet. Bygningen bliver forsynet med solceller, lavtemperatur gulvvarme samt en tæt og velisoleret klimaskærm. Alt sammen tiltag, der skåner miljøet og tager hensyn til klimaet.