Kullegaard ønsker glædelig jul & godt nytår

I Kullegaard ser vi tilbage på 2021, hvor vi har navigeret i stor omskiftelighed. Vi er fortsat på en rejse, hvor vi tilpasser os, så vi altid leverer et trygt samarbejde. Det gør vi ud fra en ansvarlig holdning til de mennesker, vi designer og bygger for, hvor vi bestræber os på at gøre en forskel ved at skabe holdbare løsninger gennem dialogbaseret arkitektur.

Forudsætningen for det er, at vi hele tiden søger mere viden og erfaring i form af dygtige medarbejdere og de rette samarbejdspartnere, så vi sikrer et solidt fundament. Vi har undergået en række markante forandringer gennem året, som løbende gør os stærkere. Det vil vi fortsat være bevidste om, så vi altid arbejder ud fra de bedste forudsætninger.

Vi glæder os umådeligt meget til 2022, som byder på spændende projekter, hvor vi bringer velkendte og nyetablerede kompetencer i spil inden for bl.a. byggeledelse, arbejdsmiljø, brand og bæredygtighed.

Du og dine nærmeste ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

SMILfonden fik donation i julegave
I år har vi valgt ikke at dele julegaver ud til vores kunder og samarbejdspartnere. Vi har i stedet doneret pengene til SMILfondens julemission for kronisk syge børn, som er indlagte i julen. Smilfondens julemission består i forskellige aktiviteter, julekoncerter og gaver som børnene og deres familier får glæde af i julen. Valget af donation er truffet blandt alle kollegaerne i Kullegaard.

Bæredygtigt byggeri
På billedet ses Øst- og Vestbryggen der blev afleveret i 2021, som en del af udviklingsplanen for Holbæk havn. Boligerne indføjer sig naturligt i forhold til havnens eksisterende byggeri, og Østbryggen er Holbæk Kommunes første svanemærkede byggeri. Projektet er i dette tilfælde lokalt, men i hverdagen er vi stolte over at vi både lokalt, regionalt og nationalt kan bidrage med vores viden og kompetencer, der sætter sit præg for områder og de daglige brugere.

Læs mere om projektet her>