
Indvielse af nyindrettet forskerpark, Scion DTU
I fredags var vi til indvielse på Agern Allé i Hørsholm, hvor forskerparken Scion DTU har til huse. Adressen har tidligere dannet rammer om DONGs Energy’s hovedsæde, men fungerer i dag som samlingssted og højteknologisk udviklingsmiljø for vidensvirksomheder og iværksættere.
Ejendommen, der er på i alt 24.000 m2, har gennemgået en større renovering, hvor vi senest har rådgivet omkring indretning af en ny reception, caféområde og foyer omfattende 360 m2.
Der er i øjeblikket 28 virksomheder med omkring 250 medarbejdere, som har sin daglige gang i Scion DTU. Et tal, som forskerparken forventer vil stige til 40 virksomheder og 500 medarbejdere. Vi ønsker Scion DTU tillykke med de nye omgivelser og håber, at de er med til at danne rammerne for læring, videndeling og udvikling mange år frem.
Gå til projekt >>
Læs også “Nyt mekka for iværksættere indviet” >>