Vil du være med til at skabe langtidsholdbare løsninger?

I Kullegaard søger vi altid at skabe byggerier, der tilgodeser både bygherre og de daglige brugere. Det gør vi via vores kompetente medarbejdere, der gennem dialogbaseret rådgivning leverer løsninger, som udnytter rammerne optimalt. Lyder det som noget for dig?

Vi søger erfarne konstruktører til vores projektteams i Holbæk og København. Du kommer primært til at løse opgaver inden for biotek og produktion, hvor vi arbejder med både nybyggeri og renovering for en række kernerelationer, der er blandt Danmarks største virksomheder inden for området.

Vores kunder har ofte et vedvarende behov for rådgivning, så en vigtig del af jobbet er løbende at søge viden og erfaring med de konkrete bygherrer, som du løbende bygger videre på i dialogen og i de konkrete løsninger. Det sikrer, at du hele tiden dygtiggør dig og yder en værdiskabende rådgivning.

Dine primære arbejdsområder er projektering, udarbejdelse af beskrivelser og øvrige udbudsdokumenter samt projektopfølgning. Du bliver en del af et team, hvor vi alle tager ansvar for hinanden og for projektet.

Om dig
Du er uddannet bygningskonstruktør og har minimum 3 års erfaring. Du har en solid erfaring med Revit og har også gerne et godt kendskab til AutoCad. Du søger løsninger, der sikrer, at arkitektur og funktionalitet følges ad, og du nyder at arbejde koncentreret med detaljer. Du kender forskellige beskrivelsesværktøjer og er garant for et gennemarbejdet udbudsmateriale. Det er en klar fordel, hvis du har kompetencer og erfaring med byggeri inden for laboratorier og renrum og er vant til at agere i en større projektorganisation.

Kendetegnet for dig er, at du er grunding, struktureret og systematisk. Samtidig kan du sagtens arbejde med flere igangværende opgaver af vidt forskellig størrelse og kompleksitet – i en til tider meget omskiftelig hverdag. Du finder det naturligt at tilegne dig ny viden inden for fagligt relevante områder.

Vi forventer, at du tager ansvar og deltager aktivt med din erfaring i løsningen af de konkrete opgaver. Du sparrer og videndeler med dine kollegaer, så I sammen skaber resultaterne. Vores succes ligger i projekterne, og du får en central rolle på vejen til det.

Vi tilbyder
Kullegaard er en formålsdrevet virksomhed, hvor vi i fæl­lesskab udvikler langtidsholdbare projekter, der gør en forskel for de mennesker, der hver dag færdes i og omkring de rum, vi skaber sammen. Det gør vi gennem åbenhed og empati i alle aspekter at et samarbejde.

Vi prioriterer en høj trivsel, hvor der er plads til faglig såvel som personlig udvikling, hvor vi løbende lytter, spørger og udfordrer hinanden, så vi sammen sikrer de bedst mulige rammer.

Vi er omkring 50 medarbejdere fordelt på kontorer i Holbæk og København. Kontorerne arbejder tæt sammen, og der er derfor god mulighed for dialog og sparring med alle dine kollegaer. Du får løn og pension efter kvalifikationer og den gældende overenskomst. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring samt frokost- og motionsordning.

Skriv til os
Lyder det som jobbet for dig, så send din ansøgning og dit CV til karriere@kullegaard.dk, mærket “Konstruktør”. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte segmentleder Sif Kjølbysk@kullegaard.dk / 25 40 77 63

Hent stillingsopslaget her >