Vi søger erfarne konstruktører

I Kullegaard bestræber vi os altid på at skabe byggerier, der tilgodeser både bygherre og de daglige brugere. Det gør vi via vores kompetente medarbejdere, der gennem dialogbaseret rådgivning leverer langtidsholdbare løsninger. Lyder det som noget for dig?

Vi søger erfarne konstruktører til projektteams i Valby og Holbæk, som tilknyttes vores boligsegment. Inden for dette felt arbejder vi med en bred portefølje af nybyggeri og renovering. Det gør vi for en række udvalgte kernerelationer i den almene sektor og inden for private investorer.

Vores kunder har ofte et vedvarende behov for rådgivning, så en vigtig del af jobbet er løbende tilegnelse af viden og erfaring med de konkrete bygherrer, så der hele tiden bygges videre på samarbejdet og det bæres med i de enkelte projekter. Det sikrer, at vi hele tiden dygtiggør os i fællesskab og yder en værdiskabende rådgivning.

Det er vigtigt for os, at alle kollegaer kan bidrage på tværs af vores segmenter. Det betyder, at der på sigt også vil ske en tilknytning til projekter i vores andre segmenter, som eksempelvis offentligt eller erhverv afhængig af, hvor der er behov for kompetencer og ressourcer. De primære arbejdsområder er projektering, projektopfølgning og kvalitetssikring.

Om dig
Du er uddannet bygningskonstruktør og har minimum tre års erfaring. Du er vant til at tegne i Revit og har også gerne kendskab til AutoCad. I dit daglige arbejde har du fokus på løsninger, der sikrer, at arkitektur og funktionalitet følges ad, så bygbarheden er i fokus.

Kendetegnet for dig er, at du er struktureret, systematisk og har syn for detaljen. Samtidig kan du også arbejde med flere igangværende opgaver af forskellig størrelse og kompleksitet – i en til tider meget omskiftelig hverdag. Du finder det desuden naturligt at tilegne dig ny viden inden for fagligt relevante områder.

Vi forventer, at du tager ansvar og deltager aktivt med din erfaring i løsningen af de konkrete opgaver. Det gør du bl.a. gennem sparring og videndeling med dine kollegaer, så I sammen skaber resultaterne. Vores succes ligger i projekterne, og du får en central rolle på vejen til det.

Vi tilbyder
Kullegaard er en formålsdrevet virksomhed, hvor vi i fællesskab udvikler langtidsholdbare projekter, der gør en forskel for de mennesker, der hver dag færdes i og omkring de rum, vi skaber sammen. Det gør vi gennem åbenhed og empati i alle aspekter at et samarbejde.

Vi prioriterer høj trivsel, hvor der er plads til faglig såvel som personlig udvikling, hvor vi løbende lytter, spørger og udfordrer hinanden, så vi sammen sikrer de bedst mulige rammer.

Vi er omkring 50 medarbejdere fordelt på kontorer i Holbæk og Valby. Kontorerne arbejder tæt sammen, og der er derfor god mulighed for dialog og sparring med alle dine kollegaer. Du får løn og pension efter kvalifikationer og den gældende overenskomst. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring samt frokost- og motionsordning.

Skriv til os
Lyder det som jobbet for dig, så send din ansøgning og dit CV til karriere@kullegaard.dk, mærket “Konstruktør”. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte segmentleder Nicolaj Sjøgrenncs@kulleggaard.dk eller på telefon 54 30 99 21.

Hent stillingsannoncen her >