Sparekassen Sjælland-Fyn, Amager

Adresse: Amagerbrogade 112, 2300 København S

Sagsansvarlig: Thomas Kullegaard

Bygherre: Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Periode: 2011

Rådgivning: Bygherrerådgivning

Samarbejdspartnere: Terkel Pedersen ApS

Sparekassen Sjælland-Fyn har et ønske om at skabe en rød tråd mellem bankens afdelinger. Det påbegyndes i forbindelse med renovering, omdisponering eller ny indretning af nuværende lokaler samt indflytning i nye lokaler.

Projektet i Amager-afdelingen omfatter genindretning og energioptimering af lokalerne bl.a. ved facadeisolering og nye energirigtige vinduer med støjreducerende glas. Bankens lokaler fremstår nu som åbne lyse lokaler i form af et storrumskontor med mødelokaler og frokoststuer.

Kullegaard har ydet bygherrerådgivning for flere afdelinger i Sparekassen Sjælland-Fyn, bl.a. ved omdisponering og indretning af lokaler, hvor der fokuseres på at skabe et unikt varemærke i den nye indretning. Det betyder, at bankens kunder vil opleve en gennemgående stilart, uafhængig af, hvilken afdeling de besøger. Som en del af projektet har vi derfor udviklet tre signaturmøbler og en signaturvæg. Signaturmøblerne omfatter en skranke, en siddeplint samt meeting points.