Nye familieboliger i Vedbæk

Vi har sammen med Byggeselskabet Paulsen A/S og Nørbag ApS vundet totalentreprisekonkurrencen om 51 nye familieboliger i Vedbæk.

Vedbæk Park, som betegner området hvor de nye boliger skal opføres, er udviklet med fokus på familier og seniorer, hvor der søges at skabe mulighed for fællesskab på tværs af områdets beboere – unge som gamle. Desuden er det centralt, at boligerne bliver fremtidssikret i form af funktionalitet, tilgængelighed og fleksibel rumdisponering. Det gælder også på driften i forhold til energiforbrug og vedligeholdelse, som holdes på et minimalt niveau gennem de rette materialevalg og dagslysforhold.

Vi glæder os meget til at komme i gang med den spændende opgave i et tæt og konstruktivt samarbejde med alle parter.

Læs pressemeddelelsen >>
Gå til projekt >>